WHO’s klassifikationssystem af borgeres funktionsevne bliver i stigende grad brugt i de nordiske lande, viser en ny undersøgelse af ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) foretaget af DEFACTUM i Region Midtjylland.

ICF er et international klassifikationssystem og udgør samtidig en referenceramme for beskrivelse af funktionsevne som udgangspunkt for rehabilitering. ICF har fokus på både den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne; helbredsfaktorer anskues derfor i kombination med personlige og omgivelsesmæssige faktorer, og dermed inddrager ICF borgernes hele livssituation.

En gruppe forskere i DEFACTUM har undersøgt, hvorvidt det er lykkedes at implementere ICF som et fælles sprog inden for forskellige rehabiliteringsområder. Litteraturoversigten tager afsæt i fem nordiske lande bestående af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og inddrager 170 peer-reviewed artikler fra ICF’s udgivelse i 2001 til og med 2013.

Undersøgelsen viser stor forskel på brugen indenfor forskellige diagnostiske områder. ICF anvendes mest indenfor muskelskelet- og neurologiområderne samt arbejdsrettet rehabilitering og socialområdet. Den hyppigst anvendte ICF komponent er aktivitet og deltagelse, og ofte bliver alle fem ICF komponenter ikke systematisk beskrevet. Dog viser undersøgelsen en stigende anvendelse af ICF i de nordiske lande siden 2010, hvilket bekræfter, at opmærksomheden på området er tiltagende.

Formålet med ICF er at bidrage med et fælles sprog på tværs af faggrupper, institutioner, sektorer, kulturer og nationer.

- Et fælles sprog kan medvirke til at sikre en fælles forståelse og opfattelse af, hvad funktionsevne er, og hvordan man tilgår rehabilitering med udgangspunkt i det hele menneske. Dette kan skabe et mere helhedsorienteret rehabiliteringsforløb, idet man anerkender, at menneskets omgivende miljø også har indflydelse på, hvordan forløbet udvikler sig, fortæller en af forskerne bag undersøgelsen Anne-Mette Momsen, DEFACTUM, og fortsætter:

- Med et fælles sprog øges muligheden for både nationale og internationale samarbejder, og for at sikre transparens i data og de metodiske overvejelser og tilgange, der ligger til grund for rehabiliteringsforløbene. Derfor er der behov for at udbrede anvendelsen af ICF i bestræbelserne på at skabe mere helhedsorienterede rehabiliteringsforløb.