Hvordan opstod gebyrprojektet? 

Ideen til projektet udspringer af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2013.

I økonomiaftalen står der:

Gebyrer for udeblivelser
Danske Regioner og regeringen er enige om, at der i to regioner iværksættes konkrete forsøg med gebyrer for udeblivelser for derved at tilvejebringe et praktisk erfaringsgrundlag for det videre arbejde med at reducere omfanget af udeblivelser. Der samles op på erfaringerne fra forsøgene, herunder også i forhold til andre metoder til nedbringelse af udeblivelser såsom blandt andet sms og
selvbookning, når de første resultater foreligger.

Projektet er senere blevet justeret, så det nu kun er i en region, der bliver konkrete forsøg. Loddet faldt her på Region Midtjylland.


Hvor mange patienter bliver væk uden at melde afbud?

Det er ikke til at sige generelt. Der findes ikke mange gode opgørelser.

Det er også et tal, der ændrer sig eksempelvis, hvis afdelinger indfører SMS-påmindelser, eller hvis der er meget kort ventetid.

På Ortopædkirurgisk Ambulatorium i Viborg lå antallet af udeblivelser eksempelvis på cirka 4 procent umiddelbart før forsøget gik i gang den 8. april. 2015. 


Hvad koster udeblivelser?

Der findes ingen generelle tal for, hvad udeblivelser koster.

Generelt gør udeblivelser det svært at holde en høj produktion, fordi det er svært at planlægge. Men mange afdelinger har eksempelvis patienter, der er klar til at ”fylde hullerne”, eller man planlægger, så personalet har andre opgaver.

Det er også forskelligt, om det er en dyr maskine, der kommer til at stå ubrugt hen, en operation, hvor flere sundhedspersoner står klar ved operationsbordet, eller en konsultation på ti minutter med en enkelt læge, fysioterapeut eller sygeplejerske.


Hvad koster forskningsprojektet?

Forsøget er budgetteret til at koste 3,5 millioner kroner. Heraf betaler Region Midtjylland 500.000 kroner.


Hvorfor er både KORA og DEFACTUM involveret i forskningsprojektet?

KORAs deltagelse er ministeriets bidrag til finansiering af projektet.

Ministeriet har i forvejen betalt for forskningsressourcer ved KORA. 


Hvorfor er gebyret på 250 kroner?

De 250 kroner er fastsat, fordi man har vurderet, at beløbet vil kunne påvirke patienters adfærd.

Der er altså på ingen måde tænkt i, at gebyret skal kompensere afdelingen eller regionen for et eventuelt tab af indtægt eller produktion.

Gebyrets størrelse er deusden valgt, fordi det svarer til det gebyr, de praktiserende speciallæger kan opkræve ifølge deres overenskomst.


Hvornår kan man melde afbud?

Patienterne kan melde afbud helt op til tidspunktet for deres aftale.


Hvordan ved patienten, at vedkommende kan blive pålagt gebyr?

De patienter, der kan blive pålagt gebyr, har fået et bilag i deres indkaldelsesbrev, som fortæller, at de vil få et gebyr, hvis de bliver væk fra deres aftale uden at melde afbud.


Kan patienten klage over et gebyr?

Patienter kan klage over et eventuelt krav om gebyr til Region Midtjylland, som så vil behandle klagen.


Hvem har besluttet at gennemføre forskningsprojektet?

Forskningsprojektet er en del af økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner. 


Hvorfor bruger man ikke SMS-påmindelser og andre ”gulerods-metoder” i stedet for gebyrer?

Der er ikke tale om ”enten eller”.

Begge de afdelinger, der indgår i projektet bruger også SMS-påmindelser. Projektet tager højde for effekten af SMS-påmindelser sideløbende med brug af gebyrer.


Får patienten også 250 kroner, hvis aftalen bliver aflyst?

Nej, det er kun patienter, der kan blive pålagt et gebyr.

I den offentlige debat om gebyrer har flere givet udtryk for, at det er uretfærdigt, at det kun er den ene part, der skal betale, hvis en aftale ikke bliver overholdt. Den holdning kommer også med i rapporten om forsøget.

Som det er nu, er der ikke lovhjemmel til, at hospitaler må betale patienter kompensation for aflyste eller ændrede aftaler.

Det er heller ikke omkostningsfrit for afdelingen at aflyse behandlinger. Det koster i forvejen afdelingen penge at aflyse.

Gebyrforsøget er heller ikke udtryk for, at hospitalet skal have kompensation, hvis patienten udebliver. I mange tilfælde koster en udebleven patient meget mere for hospitalet end gebyret på 250 kroner.

Gebyrstørrelsen på 250 kroner er fastsat, fordi man mener, det er nok til, at det vil påvirke patienternes adfærd. Det er ikke fastsat ud fra at skulle være finansierende.


Hvorfor indfører man ikke bare gebyr på alle afdelinger med det samme?

Der mangler viden om, hvad det betyder at indføre gebyr.

Man ved ikke, hvor effektivt gebyrer virker i forhold til at få færre udeblivelser. Man ved heller ikke, om gebyrer måske rammer socialt skævt og dermed øger ulighed i sundhed, eller om der er andre effekter.

Og man mangler viden om de organisatoriske konsekvenser af gebyrer.

Håbet er, at gebyrprojektet vil give svar på de spørgsmål, så politikerne får et godt beslutningsgrundlag.